Member Login

EMCC Blog

Velkommen til EMCC DK

EMCC er et pan-europæisk forum, der arbejder for at styrke kvaliteten i mentoring og coaching og fremme god praksis. Vi er en nytænkende brancheforening, som samler alle, der arbejder professionelt med mentoring og coaching både teoretisk og praktisk, dvs.

  • Konsulenter og praktikere
  • HR-ledere og -konsulenter
  • Akademikere og forskere

Arbejdsmetoderne i mentoring og coaching er i konstant udvikling, og der er behov for et fælles forum, hvor vi kan drøfte udvikling, kvalitet og kvalitetssikring. Når organisationer, der anvender mentoring og coaching, mødes med leverandører og forskere, opstår der ny viden, nye indsigter og basis for kvalitetsudvikling.

EMCC er således et unikt forum, der inspirerer til at udvikle nye praktiske metoder og former på baggrund af forskningen - og ny forskning på baggrund af praksis. Og EMCC er et forum for videndeling, inspiration, sparring, erfaringsudveksling og drøftelse af god praksis - både nationalt og internationalt.

EMCC arbejder for at indføre kvalitetsstandarder på området. På basis af et stort forskningsprojekt har vi udviklet EQA - EMCC Quality Award, der er et kvalitetsstempel for mentoring og coaching-uddannelser.

EMCC blev grundlagt i 1992 og er en uafhængig, upartisk og non-profit organisation. Den årlige konference samler talere og deltagere fra hele verden. Her udveksler vi erfaringer, formidler nye forskningsresultater og præsenterer best practice historier fra nær og fjern.